Påskeferie

Så er påsken gået i gang hernede i Israel. Den jødiske påske, også kaldet pesach, falder samme tid som den kristne påske i år. Pesach startede i mandags og varer i en uge. Næsten alt stod stille mandag og tirsdag, og der er flere madvarer, man ikke kan købe i butikkerne for tiden, fordi jøderne kun må spise usyret brød under pesach. Vi fejrede påsken med et (næsten) traditionelt jødisk påskemåltid med alle læsningerne i mandags. Forskellen var, at vi i vores påskemåltid også har læsningerne om den kristne påske fra NT med i ritualet. Det var spændende og rigtig hyggeligt, da vi var 22 mennesker til at fejre det.
I morgen starter vores påskeferie så, om man så kan sige.Vi rejser alle 14 til Jerusalem, hvor vi kan være med i noget af det, der sker i påsken.
På søndag starter vores Sinai-Jordan tur. Vi bliver 40 mennesker, der skal med på denne tur, så det er både discipelskoleelever, volontører og andet godtfolk hjemme fra Danmark. Sinai-Jordan turen varer indtil lørdag d. 10/4. Vi skal nok opdatere bloggen, så snart vi kommer hjem fra Sinai-Jordan turen.
Rigtig god påske til jer alle derhjemme!

Tilbage til det jødiske oprør

Denne uges fredagstur havde temaet "Det jødiske oprør", der som bekendt fandt sted ca. 66-70 e. kr. Vi startede med at køre til Gamla, hvor jøder (eller rettere sagt zeloter) havde trukket sig tilbage til under oprøret. Romerne kunne her ikke belejre byen, som de plejede at gøre, fordi den lå på en klippetop midt i en kløft (se billeder). Det endte dog med, at romerne brød gennem murerne, og de jøder, der ikke blev dræbt, begik selvmord. Gamla bliver betegnet som det nordlige Israels Masada. Gamla er også et stort gribbe- og ørnereservat, så vi så rigtig mange flotte, store fugle. Nogle af dem fløj ret lavt, så man med det blotte øje kunne se farvestrukturerne på bugen.

Bagefter kørte vi videre til Arbel, der ligger næsten lige uden for Tiberias. Også her havde der været kampe mellem jøder og romere. På Arbel gik og klatrede vi rundt omkring i klipperne. Der er utrolig smuk udsigt oppe fra Arbel. Udsigt over Genesaret sø, Hittims Horn, Duernes dal, Tiberias og meget mere. Yossef var også så rar at give is på toppen af Arbel, så vi lige kunne få lidt energi inden gåturen.

Næste uge skal Peder Toft undervise i troslære. På mandag begynder den jødiske påske også hernede, så vi holder naturligvis jødisk påskemåltid på mandag. Ellers så går tiden lige nu med at planlægge lidt ferie, efter opholdet hernede er slut.

Tur til Jericho og Masada

I går tog vi på en hyggelig lille ekstraordinær tur. Vi havde bestilt billetter til en musical bag Masada om Masada lavet af danskere. Og da det tager ca. fire timer fra Tiberias til Masada, lavede vi en lille tur ud af det. Yossef ville som sædvanlig gerne køre os, så selvom han havde ligget på sygehuset om natten med noget nyre-halløj, så var han frisk på at køre os til Masada. På vejen ville vi have været inde forbi det sted, hvor Johannes Døberen mest sandsynligt har prædiket og døbt, men da det ligger i gråzonen mellem Jordan og Israel, kan man ikke komme derind uden at have militæreskort  pga. sikkerheden. Så vi kørte lidt længere og så en kirke tilbage fra 4. århundrede. Fuld af mosaikker!

Omkring aftensmadstid kørte vi ind i Jericho, der ligger på Vestbredden. Her fandt vi en hyggelig restaurant/grillbar, hvor vi fik aftensmad - med masser af kød! Under hele turen mærkede vi slet ikke noget til de uroligheder, der har været på Vestbredden her de sidste dage.
Musicalen begyndte kl. 20.30 og varede godt halvanden time. Det var en ganske udmærket musical, men det var nu specielt fedt at se alle lyseffekterne på Masada.

Omkring kl. 23 kørte vi hjemad med fire timers kørsel + checkpoint foran os. Vi var først hjemme ca. 02.30, så dagen i dag har været lidt hård med undervisning, arbejde og åbning af nyt volontørhus her i Tiberias. Vi var blevet inviteret af borgmesteren til at være med til åbningen af det nye volontørhus i nabolaget, så det takkede vi pænt ja til. Det var dog ikke den vilde begivenhed, da stort set alt foregik på hebraisk, men kagerne var nu gode :)

Friweekend

Så er en dejlig, afslappende friweekend gået. Oven på tre dage med retræte, var det dejligt lige at have et par fridage.
Simon og jeg startede torsdag aften med at tage ud at spise bare os to. Vi tog på en restaurant nede ved søen, hvor de har speciale i grillmad. Mums! Da vi skulle til at gå, slukkede al lyset lige pludselig, og vi kunne ane et skib komme sejlende tættere på, med to nødblus tændt og en mand viftende med det amerikanske flag. Det viste sig jo så, at der var en større gruppe amerikanske turister på restauranten, så udover seancen med skibet, blev der sagt takkeord til en pastor fra Virginia, tjenere dansede en smuk gammel bibelsk dans (sagde de hvertfald) og spillet den amerikanske nationalsang. Det var vildt skægt at iagttage. 

Resten af weekenden gik med afslapning indtil lørdag. Yossef (vores buschauffør) havde fødselsdag lørdag og ville gerne overraske os med grillmad og det hele. Men hvad han ikke vidste var, at Line havde sagt det til os, så vi overraskede ham med flag, fødselsdagssang, gave og kager. På forhånd var vi lidt spændt på det, for Yossef ville tage noget familie med, men som i typisk arabisk kultur, så ved man aldrig, hvor mange der kan finde på at dukke op. Det blev dog ikke til mere end omkring 10 mennesker foruden os selv, Flemming og Jan Frost. Typisk for arabisk kultur, så fråder man bare en masse mad, og hurtigt er man ude af døren igen, så fødselsdagsfesten sluttede allerede omkring kl. 20. Men vi var nogle, der fortsatte aftenen med disko og lanciers oppe på tagterrassen. 

Fredagstur midt i hedebølgen...

I fredags drog vi igen på fredagstur. Først gik turen til kibbutz En Dor, der ligger tæt på Tabor bjerget. En Dor er det sted, hvor Saul opsøgte en spåkone for at mane Samuel op fra de døde. I kibbutzen besøgte vi også Arieh, som vi tidligere i opholdet havde besøg af her på skolen. Han var med til at sejle jøder over atlanten til Israel tilbage i årene omkring 1946-48 og starte kibbutzer op. En utrolig hyggelig ældre mand, der virkelig er indbegrebet af en rigtig kibbutz-boer.
Dernæst gik turen til Gilboas bjerge. Naturen er utrolig smuk på denne tid af året! På Gilboas bjerge var der også krig mellem filistrene og Sauls hær (kan ikke huske det helt præcist, men er nogle interesserede, kan jeg angive nogle skriftsteder med tilknytning til Gilboas bjerge).

Sidst men ikke mindst gik turen til Bet Shean, en ældgammel by, der har været beboet de sidste 2000 år. Det var en filisterby, og her blev Saul hængt på bymuren til vanære efter han havde styrtet sig i sit eget sværd. Bet Shean indeholder en masse ruiner bl. a. teater, huse og andet godt.

På turen hjem gjorde vi holdt ved en McDonalds, men man kunne ikke få milkshake og Mcflurry pga. kosher-reglerne, så det var der ikke så meget ved.
I denne uge fortsatte vi med at have Ole Andersen som underviser og emnet Ezekiels bog og jødedommen. Fra i morgen og indtil torsdag middag skal vi have retræte. Her skal vi fordybe os i Bibelen, meditere, bede, på pilgrimsvandring og have tidebønner. Det bliver en spændende oplevelse, men også en udfordring; personligt såvel som fælles. Under hele retræten skal der fx være stilhed, så vi ikke må tale til hinanden. For nogle bliver dette måske den største udfordring.

Ørkentur

Efter ugen i Jerusalem tog vi alle (både disciple og voluntører) på ørkentur. Det blev tre dages primitivt i den fantastisk flotte, men også utrolig døde ørken.
Torsdag kørte vi først til nogle underjordiske huler og kravlede lidt rundt i dem. De var meget små og trange, men det var meget skægt. Bagefter kørte vi til en kløft og gik en tur der. Sidst på dagen kørte vi til hen til Israels største krater og så det, der kaldes Guds bogmærke. Israel har tre kratere: et lille, et stort og et kæmpestort krater. Inden det blev mørkt slog vi lejr et sted i krateret, lavede aftensmad, hygge og lagde os ellers til at sove i under åben himmel.

Fredag startede vi dagen med en frisk gåtur, hvorefter turen gik gennem skorpion-passet til en wadi, hvor vi gik og klatrede lidt i bjergene. Der er så flot og barsk natur i ørkenen! Sidst på dagen kørte vi til Mel-ørkenen, hvor vi kort gik en lille tur og derefter slog lejr i nærheden. Aftenen gik med shabbats-fejring og hygge, hvorefter vi hoppede i soveposerne under den flotte himmel.

Lørdag pakkede vi sammen, drog til Ein Boqeg, hvor vi badede i det døde hav og tog mudderbad.

Havbunden var det, man ville kalde meget groft salt. I stedet for sten eller sand var det simpelthen store saltkorn. Turen gik derefter til Masada, som vi jo ikke fik besøgt sidste lørdag. Her viste Oddmar os rundt. Sidste stop på turen var Ein Gedi, hvor der også var tid til at bade lidt i vandfaldene. Sidst på eftermiddagen ankom vi til joffi-huset igen, hvor Mathias havde lavet aftensmad til os alle sammen. Kort tid derefter tog vi disciple hjem - 8 med bil og 6 (heriblandt os) med bus. Det blev 2½ timers lang bustur, så da vi kom hjem, var vi parate til at gå i seng.
Det var været en rigtig god weekend, selvom Gitte ikke var så opsat på det primitive liv. Man fik virkelig øjnene op for, hvor fantastisk flot ørkenen kan være, trods det døde land, det nu engang er.

Jerusalemsuge

Så er en uge i Jerusalem gået. Det har været en hyggelig uge med mange mennesker, men også en lettere hektisk og programfyldt uge.
I lørdags drog vi afsted kl. 06.00 mod Masada. Vi mødtes med voluntørerne et sted på halvvejen, og da vi kom til området omkring Qumeran, måtte vi sande, at det voldsomme regnvejr, der havde været dagene inden, havde sat sine spor. Nogle steder var vejene oversvømmet, andre steder var noget af vejen skyllet væk.

Men det var en fantastisk at se vand vælde frem af de ellers tørre klipper. På grund af vejene kunne vi ikke engang komme så langt som til Ein Gedi, så vi måtte vende om og køre mod Jerusalem. Vi tog dog ind forbi Qumeran på vejen (der hvor man fandt Dødehavsrullerne i 1947). Morten, der guidede os, kom faktisk med en ret interessant udtalelse; at det var "pudsigt", at Gud netop havde valgt at Dødehavsrullerne skulle findes lige omkring oprettelsen af staten Israel. Ikke helt dårligt valgt :) Da vi kom til Jerusalem tog vi ind forbi Israels-museet, hvor dødehavsrullerne er. Før planlagt tid kom vi til Joffihuset, hvor resten af dagen bare bød på afslapning.
Søndag stod det ned i stænger, men trods dette begav vi os mod Yad va Shem, der er et stort holocaust-museum. Det var utroligt spændende at se, og man kunne sagtens have brugt mange flere timer derinde. Resten af dagen var der fritid til at hygge og tage rundt i byen.
Mandag var vi på gravtur rundt i Jerusalem og så grave fra forskellige perioder. Dette indebar bl. a. Gravkirken og gravhaven.

Eftermiddagen og aftenen var fri, og da Mette Amby havde fødselsdag tirsdag, var Thomas, Simon, Ann, jeg og nogle andre mennesker (både danske og udenlandske) inviteret til fødselsdag, der hvor hun bor. Det var en rigtig hyggelig aften og sjovt at snakke med andre volontører og Mettes kollegaer.
Tirsdag bød på Tempelpladsen, Davidsbyen, Hezikiahs tunnel, besøg af Allan Sørensen og Vestmuren. Hezikiahs tunnel var meget sjov, men vandet står ret højt i den på denne tid af året (se billeder i albummet).

Allan Sørensen kom om aftenen og holdt oplæg om det aktuelle i Israel og Mellemøsten lige nu. Allan Sørensen er mellemøstlig korrespondent for Kristelig Dagblad, så han er en mand, der ved utrolig meget om emnet. Og hvor var det spændende! Sent om aftenen så vi Vestmuren og oplevede lidt af Jerusalems historie. Bl. a. så vi sten var 2. tempels tid, der var templet på Jesu tid.
Onsdag bød på Oliebjerget, Fadervor kirken, Tårekirken (hvis den ikke lige var lukket), Getsemane, Alle Nationers kirke, Salomos stenbrud, fritid om eftermiddagen og lovsang om aftenen.

Alt i alt en spændende uge, men også meget programbesat, turist-præget og hektisk uge.