torsdag den 31. oktober 2013
mandag den 21. oktober 2013
Så kom lillesøster
I fredags blev vi forældre til endnu en skøn lille pige. En lille Martha på 3658g og 52cm. Hun blev født tre dage over tid, og næsten på samme tid af døgnet som sin storesøster. Fødslen gik ganske fint, og vi tog hjem ca. 4 timer efter, hun var født. Det var rigtig dejligt at komme hjem i vante omgivelser og have ro til at vænne sig til det lille nye væsen. Clara havde vi efterladt hos farmor og farfar fredag eftermiddag, så hun kom først hjem til os lørdag eftermiddag. Clara er meget optaget af Martha. Det er spændende at holde hende i hånden, ae hende over håret og at sidde med hende. Som hun selv siger: "Clara godt li' baby". Men man kan nu også godt mærke på hende, at det er noget nyt at forholde sig til i hendes hverdag. Vi skal lige finde ud af at være familie alle fire.
I morgen begynder Simon så i skole igen. Han har et par obligatoriske dage, så dem er han nødt til at tage op til. Vi har ellers nydt et par stille og rolige dage sammen. Jeg får lidt besøg her de kommende dage. Så bliver dagene heller ikke alt for lange, mens Simon er væk.
mandag den 7. oktober 2013
En dejlig weekend
Så er endnu en ny uge startet igen oven på en rigtig dejlig weekend.
Fredag besøgte vi farmor og farfar. Clara havde selv været med til at købe fredagsguf, så det hyggede hun rigtig med under dynen til Thomas Tog, inden hun skulle i seng.
Lørdag var jeg til Outlet messe i Herning sammen med Alice. Det var rigtig hyggeligt, omend lidt dyrt - eller det er jo ikke dyrt i forhold til hvis man købte alt i butikkerne :) Imens var Clara og Simon en tur i svømmehallen. Clara elsker at bade, og hun fortalte vidt og bredt om det, da jeg kom hjem fra Herning. Hun er hvertfald klar til at tage derop engang igen snart, og som hun siger, så skal mor også med. Om aftenen tog vi ud at spise alle tre. Det var 4 år siden, Simon og jeg blev forlovet, så det fejrede vi på en cafe her i Horsens. Det var meget hyggeligt og lækkert med mad ude.
Søndag besøgte vi Maria og Martin i Århus. Det er så hyggeligt at se, hvordan August og Clara bare leger og hygger sig rigtig godt sammen!
Nu er vi så startet på en ny uge. Det er den sidste uge i skole inden barsel for mit vedkommende, og Simon får for første gang i mange år efterårsferie på fredag. Mon de også har skolernes motionsdag på teknisk skole? :)

Abonner på:
Opslag (Atom)