Sider

søndag den 13. juli 2014

Så er fødselsdagsfesten startet...

Så er Claras fødselsdagsfeste begyndt :) I fredags havde vi besøg af bedstemor, bedstefar og oldemor Inger til fødselsdag. Egentlig skulle de have passet pigerne, mens jeg var til tandlæge i Århus, men der var sket en fejl i deres planlægning, så jeg skulle ikke afsted alligevel. Så vi fejrede fødselsdag. Clara fik sig en pusletaske og et badekar til dukkerne, og det faldt bare i god jord! Hun har haft en dukke og pusletasken med alle steder siden; både når vi skulle ud at køre, gå en tur eller bare være herhjemme. Og hun sørger fint for at have sæbe og en ekstra ble med, hvis nu dukke Lene skal skiftes :)
Lørdag fik vi lavet lidt solbærmarmelade, og ellers tog vi til Grauballe for at spise aftensmad og hygge. Clara elskede at lege med sine fætre og kusiner, og vi nød generelt bare at være sammen med fam. Ringgaard Holm.
I dag har vi så haft en ren slappe af dag. Det var lidt dagen derpå for pigerne (specielt Clara) efter fødseldag og besøg i går, så vi hyggede det meste af formiddagen i nattøj. Her til eftermiddag kørte vi så en tur til Viborg og sluttede af med aftensmad på McDonalds. Clara er medlem af deres klub, så hun havde fået en gratis happymeal i fødselsdagsgave. Det faldt helt klart i god jord :)
Den kommende uge står på fødselsdagsfejring i stor stil og ellers bare hjemlig hygge for os tre piger.
Clara luger ukrudt :)

tirsdag den 8. juli 2014

Sommerferie

Så er sommerferien begyndt!
I tirsdags fejrede Clara fødselsdag i børnehaven. Hun havde set meget frem til det, og vi havde pyntet en fin bolle-kagemand fra morgenen af. Men hun blev helt ved siden af sig selv nede i børnehaven over al den opmærksomhed, der var på hende, så det var vist fint nok for hende, at der bare blev holdt fødselsdag til formiddagskaffen dernede. Men stolt det var hun!
Tirsdag drog vi på familieretræte. Det var skønt at have et par dage til ren afslapning og bare hygge os med hinanden og de andre på retræten. Clara fandt hurtigt sammen med nogle jævnaldrende og legede rigtig godt! Pigerne nød at være på camping, selvom det var ret svært for dem at falde i søvn om aftenen. Martha var hvertfald en lille festabe :) Sommerstævnet gik også rigtig fint. Simon arbejdede det meste af tiden med teknikken, men det gik ganske nemt med at passe pigerne. Clara løb jo bare rundt og legede med de andre børn, og Martha holder nysgerrigt øje med alt og alle omkring hende.
Der er sket rigtig meget med Martha de seneste 14 dages tid. Det går så hurtigt med hende, at hun jo snart ikke er nogen baby længere. Først lærte hun at sætte sig op, hvis hun havde fat ved noget fx en stol. Så et par dage efter satte hun sig op uden støtte. Så et par dage efter igen begyndt hun at rejse sig op af ting. Vi vågnede en morgen ved, at hun stod op i sengen og kiggede over på os. Så blev vi pludselig hurtigt vågen! Og så igen et par dage efter begyndte hun at kravle rigtigt. Men hvis det skal gå hurtigt, møvrer hun sig stadig på maven. Det går bare så hurtigt!
Pigerne slås om at tømme opvaskeren (ren luksus!)

Simon er tilbage igen på arbejde, og vi tre piger går nu herhjemme. Der skal lidt til for at aktivere dem, men med lidt huslige pligter er man godt på vej :) Clara har smidt bleen, og det er hun rigtig stolt af!