Sider

søndag den 20. januar 2019

Afslappet weekend

Vi har haft en dejlig afslappet weekend og bare ladet op. Lørdag hjalp Simon et par venner med at brække et gammelt køkken ned, mens vi piger tog en tur til Vejle og fik ordnet et par gaver og lidt nyt tøj. Om eftermiddagen var vi i haven og ude at gå en tur i det skønne vintervejr. 
I dag har stået på kirke til formiddag, og mens Asta sov lur, tog Simon, Clara og Martha en tur i svømmehallen.
 Og så er vi ellers ved at være klar til en ny uge. Jeg starter allerede med en nattevagt i aften.
Vinter- og forårsblomster begynder at komme frem i haven

mandag den 7. januar 2019

Godt nytår!

Så har vi taget hul på det nye år efter en dejlig juleferie og en hyggelig nytårsaften.
Nytårsaften fejrede vi i Ølholm med gode venner, og børnene hyggede sig vældigt sammen. De var imponeret over, at dronningen sagde noget til dem i nytårstalen, og fædrene blev imponeret over, hvor vilde de store unger var blevet med krudt. Lige noget der faldt i fædrenes smag :) Nytårsdag slappede vi bare af hjemme og ellers startede vi hårdt ud d. 2/1 med at skulle ud af døren til kl. 6.30 alle 5 mand. Jeg har haft weekendvagter her i weekenden, så nu bliver det godt med et par fridage og at sove lidt længere om morgenen.
Lørdag efter arbejde tog vi en tur i Ikea i Århus. Der var et væld af mennesker, men pigerne var hurtigt til at springe op på vognen, hvilket passede os ganske fint. 1 time tog det, og så var vi ude igen. Det må siges at være effektivt!