Sider

søndag den 24. marts 2019

Dejlig forårsweekend

En dejlig weekend er slut, og vi gør klar til at starte på en ny uge. Martha starter på sin sidste uge i børnehave, og Clara skal have anderledes uge med ture, musical og leg og hygge.
Lørdag var Martha en tur i Silkeborg til mosterhygge sammen med to af sine fætre. Det havde hun glædet sig meget til! Clara var en tur ude at lege med kusine Ida, som hun skal på Gospelkids-festival med i næste weekend. Begge piger blev afleveret formiddag og hentet igen sidst på eftermiddagen. Imens nød Asta at være alene hjemme med far og mor og have fuld opmærksomhed, og vi nød at have lidt alenetid sammen med hende. Simon fik arbejdet lidt omkring skuret, Asta og jeg hjalp til, og ellers nød vi bare det lækre forårsvejr.
Årets første frokost på terrassen - dog i flyverdragt!

Eftermiddagskaffe på trampolinen

torsdag den 21. marts 2019

Vi elsker forår!

Det er lige til at blive kulret af, når det er så dejligt forårsvejr med solskin og lune temperaturer! Selvfølgelig skulle vi forbi legepladsen, da vi cyklede hjem fra skole, børnehave og vuggestue. Man kan jo nærmest ikke andet, når man cykler lige forbi den :)

mandag den 18. marts 2019

Snart skolebarn

Martha fik sig en skoletaske og et penalhus i fredags, og hun var ikke til at skyde igennem! Weekenden har for hende stået på at lege skole, prøve de forskellige rum i tasken af med madkasse, drikkedunk osv. og ellers tegnet med farver fra hendes nye penalhus. Skoletasken står fint ved siden af sengen, når hun sover. Der er nu kun 13 dage tilbage i MAXI i børnehaven, og så starter hun ellers i brobygning d. 1/4. Hun glæder sig rigtig meget og er SÅ klar!
Ellers har weekenden stået på teatertur for Clara og Martha med farmor og farfar, mosterdag for Clara og legeaftale for Martha.

tirsdag den 5. marts 2019

MGP og fastelavn

Vi har haft en festlig weekend!
Lørdag havde Clara inviteret sine to veninder og deres familier til MGP-fest herhjemme. Det var en hyggelig aften, hvor pigerne gik vældigt op i musik, tøj, diskolys, glimmer og alt hvad der hører MGP til, og de voksne sad og snakkede og hyggede imens. Det var en rigtig dejlig aften, og som Clara sagde, da hun blev puttet, så ville hun bare ønske, aftenen kunne startes forfra igen :)
Søndag var lidt en dagen derpå. Pigerne var trætte, og det blev da også til en lur til alle 5. Vi fik spist rester af MGP-kager, og gjort klar til fastelavn. Pigerne var ovre at rasle hos vores nabo, Richard, der blev vældig glad og begejstret over det fornemme besøg - og pigerne kom hjem med favnen fuld af slik.
Mandag fik vi sendt en kat, Elsa og en mariehøne afsted til fastelavn i skole og børnehave/vuggestue. Clara og Martha gik vældigt op i det, hvorimod Asta ikke var helt overbevist om, at hun skulle klædes ud. Hun endte dog med at gå rundt i kostumet hele dagen.