Sider

søndag den 28. februar 2021

Vinterferie

 Vinterferien blev ikke helt som planlagt. Vi havde booket sommerhus fredag-tirsdag i starten af ferien, men da vandrørene i sommerhuset var frosset til pga. de lave temperaturer, måtte vi køre hjem igen allerede lørdag. Det var pigerne temmelig ærgerlige over, men der var ligesom ikke så meget at gøre. Vi nåede dog at nyde lidt af den flotte frostklare natur ved As Vig.



Ellers brugte vi ferien til at forberede bedstemors fødselsdagsgave. Pigerne var på ferie hos bedstemor og bedstefar fredag-lørdag, og vi holdt fødselsdag for bedstemor lørdag, hvor vi så tog pigerne med hjem. 

Søndag nød vi ved Hampen sø, hvor der er en naturlegeplads, og vi havde taget udstyr med til at lave skumfiduser over bål og drikke varm kakao. 



Alt i alt blev det en ganske afslappende og hyggelig vinterferie. Og så må vi tage revanche i sommerhus en anden gang.

De sidste par dage har vi nydt uden for herhjemme. Det er simpelthen så dejligt et forårsvejr!

torsdag den 11. februar 2021

Vintervejr

Vi nyder det dejlige vintervejr for tiden! Især sneen er jo sjov at lege og boltre sig i, og hvor er det frostklare vejr bare så smukt og lyst. Det kan næsten ikke andet end at gøre os i godt humør. Pigerne bruger mange timer ude hver dag og har altid dejlige røde kinder, når de kommer ind. 

Når vi tager på ture i weekenden, tager vi gerne varm kakao med, som vi kan varme os på og hygge med undervejs. Dét kan vi li'!