Sider

mandag den 25. april 2022

Årets første campingtur

Årets første campingtur gik til Ebeltoft i påsken. Vi havde glædet os meget til at komme ud med campingvognen igen. Vi elsker jo at campere! Vi var i Ebeltoft onsdag-lørdag sammen med Brian og Gitte og deres børn. Det er dejligt at kunne tage på camping sammen med andre, at børnene hygger sig sammen, og der er voksentid om aftenen. Det var et par skønne dage, omend lidt råkoldt de første dage. 
Vi fik desuden besøgt Fregatten Jylland og oplevet Ebeltoft by herunder det gamle rådhus, glaspusteri og Maltfabrikken. En rigtig dejlig by og helt sikkert et område, vi ikke er færdige med at besøge med campingvogn!

Astas skolestart

D. 1. april startede Asta i Brobygning oppe på skolen. Hun var svært stolt over at skulle i skole, og hun glædede sig rigtig meget til at komme op til Clara og Martha. Jeg tror, de glædede sig lige så meget. 

Simon og jeg fik lov at være med den første halve times tid, og så måtte vi ellers hente hende igen kl. 13. Da vi kom for at hente hende, skældte hun os højlydt for at komme allerede, for hun ville helt sikkert i SFO!! Det tog vi som et godt tegn :)