Simon er i fuld gang med at ordne det sidste i vores bryggers. Det bliver SÅ fint, og vi glæder os virkelig til at tage det i brug. Pigerne skal gerne holde øje med, hvad han laver, og Asta vil så frygtelig gerne "hjælpe". Nedeunder er pigerne med far i Bauhaus og købe diverse fornødenheder :)
Martha har været syg her i weekenden. Vi hentede en meget slatten pige i børnehaven fredag, og det fortsatte lørdag og søndag med feber og ondt i ørerne. I dag har hun ikke klaget over ørerne, men feberen er stadig ikke helt forsvundet. Til gengæld er hendes humør og energi i den grad på vej tilbage! Farmor har passet hende i dag, og hun får sig nok også en hjemmedag i morgen, før hun er helt klar til at komme i børnehave igen.
Ellers kan jeg fortælle, at jeg er blevet fastansat på 30 timer om ugen. Det rart endeligt at kunne lægge vikar-titlen fra sig, og det er dejligt at vide, at de gerne vil beholde mig. Jeg er hvertfald meget glad for arbejdspladsen og kollegerne.
mandag den 29. januar 2018
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar