Så er sommerferien slut for vores fælles vedkommende - pigerne har lige 1,5 uges tid endnu, inden de starter i skole.
Vi har fået fejret både Claras 12-års fødselsdag og Astas 7-års fødselsdag. Det har både indebåret hygge herhjemme, gæster, fejring på Skovgårde, og vi har en fælles fødselsdagsfejring på søndag til gode endnu, og så mangler de børnefødselsdagene. Det er altid lidt omstændigt, når de har fødselsdag lige midt i sommerferien.
Vi har også været på tur til Mønsted kalkgruber, Hald sø og Grathe hede. En skøn dagstur med madpakker og trangia, hvor vi bare har suget til os af undren, nysgerrighed og natur. Dét er lige noget for os!
I sidste uge var vi på Skovgårde bibelcamping. Det er som altid rigtig dejligt at være afsted. Der var god og spændende undervisning og forkyndelse. Vi fulgtes mest med 3 andre hold venner og deres børn, og vi hygger os bare så godt sammen - både børn og voksne. Clara boede på Juniorstreet med et par veninder, så hende så vi ikke helt så meget til.
Pigerne har haft et par feriedage hjemme hos farmor og farfar først på ugen, mens Simon og jeg er startet på arbejde igen. De havde hygget sig, og det er nu bare en god start på arbejde igen, når der er helt ro på hjemmefronten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar