Sider

mandag den 17. november 2008

Endnu en travl weekend er ovre...

Så er en travl weekend igen overstået. Gitte har været på arbejde både fredag og lørdag. Der er begyndt at være juletravlt hos bageren, for folk skal være berlinere, klejner, pebernødder og alt det andet juleknas. Men det er nu rart nok at tjene lidt ved siden af SU'en. Nu har hun da også endelig fået sin ansættelseskontrakt - det er jo også kun 2½ måned siden hun startede. Lørdag gik med julefrokost med klassen. Det var rigtigt hyggeligt, og de blev da også alle i ualmindeligt godt humør efter de første par snaps og bajere. Men det var en god og hyggelig aften.


Simon har været til videoaften med teenklubben, hvor den stod på film, hygge og slik hele aftenen og natten med. Lørdag tog han til Brande, hvor han skulle lave lys til Birthe Kjærs sidste koncert i hendes 25års jubilæums turne. En fest, der rykkede, men hvor gennemsnitsalderen måske var lidt højre, end hvad man er vant til ved de koncerter, vi normalt er til. Søndag slappede vi bare af, indtil Brian, Gitte og Olivia kiggede forbi. Det var rigtigt hyggeligt at være sammen med dem igen. Dejligt, når man får uventet besøg.

Ellers står den bare på hverdag her igen...

lørdag den 1. november 2008

Tilbage på bloggen igen...

Så er vi her igen. Så må vi se, om vi ikke kan finde ud af at bloggen lidt oftere...
Hverdagen går meget stille og roligt for tiden. Simon er tilbage på arbejdet igen efter skoleopholdet. Dette er han ganske tilfreds med. Det er lidt mere spændende at være tilbage hos kunderne end bare sidde på sin flade... Jeg har lige været i studiepraktik på Århus Universtitet, hvor jeg fulgte historiefaget. Det var spændende at prøve undervisning på universitet, men jeg er vist blevet enig med mig selv om, at jeg ikke skal læse historie. Men så er studiepraktikken ikke helt spild; er da blevet klogere på ét punkt... Ellers står weekenden bare på afslapning og Casting Crowns koncert i Århus i morgen. Det glæder vi os til...
Et par billeder fra flytningen til Porsvænget...