Sider

onsdag den 26. marts 2014

Forårskuller

Vi nyder foråret i fulde drag! Clara er ude at lege i sandkasse eller gynge hver dag, og til aftensmaden spørger hun altid lige, om hun kan komme ud at gynge, inden hun skal i seng. Det er også så dejlig let, når de lige er ovre på den anden side af p-pladsen. I går havde vi Martha med ud efter aftensmad. Hun sad i bæreselen, mens Clara fik en gyngetur. Og det var skægt! Se nedenstående video :)
Der er hvertfald en, der har fået forårskuller.


søndag den 9. marts 2014

Nu med sandkasse

Så er foråret kommet, og hvor er det skønt! Vi nyder at kunne være ude i vores lille have eller gå over på legepladsen og nye de lune temperaturer og dejlige solskin. I går var Clara og Simon ude at købe en sandkasse til pigerne, så den fik vi sat op. Der er ikke rigtig noget sand i den sandkasse ovre på legepladsen, og det er rart bare at kunne lukke Clara ud i haven, og så kan hun lege i sandkassen der. Der er hvertfald også blevet leget i den her i weekenden! Simon har fået ordnet lidt have og plantet nogle blomster. Det er nu skønt med sådan lidt have, når man er vant til at bo i en kedelig lejlighed.


I dag har vi også nydt foråret og blandt spist frokost uden for. Det var helt klart et hit!



Jeg lytter med nede fra barnevognen

Et par billeder fra hverdagen i Bjerringbro




Jeg er begyndt at få grød. Det smager ret godt!

Se, Martha. 

Flyttet til Bjerringbro

Det er godt nok længe siden, vi sidst har skrevet her på bloggen. Der er sket så meget, og der har været nok at bruge tiden på. Vi er flyttet til et fint lille rækkehus i Bjerringbro, som vi nyder i fulde drag. Det er skønt at bo i noget, der er lidt bedre indrettet, lidt større og så med en lille have til. Flytningen er gået ganske fint, men vi mangler stadig at få hængt et par lamper og hylder op. Ellers er vi ved at være helt på plads.
Jeg går hjemme med begge piger for tiden. Vi har først kunne få plads til Clara til 1/4, så vi to piger går hjemme, som Clara siger. Der er nok at se til med de to tøser, men vi hygger os nu også. Vi går i legestue i missionshuset hver tirsdag, og vi er også begyndt i en mødregruppe. Clara går meget op i, at hun går i mødregruppe. Det er hun meget stolt af og iagttager babyerne meget nøje - og så gør hun det samme med sine dukker bagefter. Jo, hun er en god dukkemor :)
Vi er begyndt at komme i missionshuset hernede, og det er rigtig godt. Der er en del børnefamilier, så Clara har også allerede fået legekammerater.
Nedenfor kommer lige et par billeder fra flytningen.


Sidste billede i den gamle lejlighed

Clara hjælper farmor med at sy gardiner

Clara hjælper far med at sætte den nye vaskemaskine til