Sider

søndag den 28. september 2014

Efterår

Det er vist ved at være lang tid siden, der har været aktivitet her på bloggen, men tiden flyver simpelthen bare afsted! Hverdagen er blevet travl, og der er nok at se til, når vi alle 4 har en lang hverdag. Simon nyder de sidste par uger i lærlinge-afdelingen på Grundfos, inden han drager på skole i uge 42. Jeg er efterhånden halvvejs i min praktik på KBA i Viborg, og det er jeg bare rigtig glad for. Men jeg er også godt brugt om eftermiddagen, for man lærer og oplever en masse nye ting. Og pigerne er stadig glade for hhv. børnehave og dagpleje. Vi er alle tidligt oppe om morgenen, og allerede 06.05 er vi ude af døren. Vi får hvertfald noget ud af dagen, må man sige! Vi er alle lidt trætte, når vi kommer til sidst på dagen, men så er det dejligt at kunne hygge med lidt leg eller bare slappe af foran TV'et. Clara er startet til gymnastik her i byen, hvilket hun er rigtig glad for. Og så er det lidt sejt at skulle til gymnastik helt uden mor og far (og til tider lidt skræmmende også).
Denne weekend har stået på Fælles Fredag i missionshuset. Det er et socialt arrangement, hvor vi starter med fællesspisning og så eller hygger på tværs af alder efterfølgende. Lørdag skulle Simon på drengetur til Silkeborg. Vi piger tog med og blev sat af i gågaden, og så tog vi på tøsetur i stedet. Ellers slappede vi af og var en tur på æblerov her i området. Det er lækkert, at der er så mange frugtbuske og frugttræer til fri afbenyttelse her i området!
I dag har vi været til bibelkreds i et sommerhus i Virksund. Det er dejligt at bruge en søndag på bibelkreds, og børnene elsker at lege sammen, mens de voksne har bibelstudie.

Ingen kommentarer: