Sider

torsdag den 19. marts 2020

Vi nyder det gode vejr

Vejret viser samfundssind for tiden, og vi nyder det dejlige vejr. Vi laver hjemmeskole om formiddagen, og over middag er vi uden for i det dejlige vejr og få noget frisk luft. Nogle dage er pigerne næsten ikke til at drive ind igen, når vi skal have aftensmad. De leger, klatrer i træer, tegner med kridt og løber på løbehjul. Og heldigvis har legepladsen ikke lukket ned :)

Indtil videre går det fint med at være hjemme, og pigerne tager det ret flot. Hjemmeskolen om formiddagen giver en god struktur, og så længe vejret er med os, er det jo ingen problem at komme ud. Clara er mest begyndt at savne sine veninder, men de kan snakke sammen over telefonen. Asta har skoldkopper for tiden, men hun er ikke særlig ramt af dem, og egentlig er det meget belejligt nu, hvor hun alligevel skulle være hjemme.

Ingen kommentarer: