Sider

onsdag den 29. juli 2009

Børnepasning og besøg

I weekenden tog vi til Silkeborg. Alice og Brian skulle til bryllup på Langeland, så de havde spurgt, om vi ikke ville passe Marcus. Og selvfølgelig ville vi gerne det. Vi kom fredag aften til Silkeborg, og fra kørdag morgen kunne vi ellers lege far, mor og barn. Der var rigtig hyggeligt at tilbringe så meget tid med Marcus. Han er nu en kær lille dreng, men man skal godt nok stadig holde lidt øje med ham, for han er også lidt af en bølle til tider. Søndag eftermiddag tog vi så tilbage til Horsens. Lars kom med toget til aftensmad og blev ellers til i går. Det var rart at have ham på besøg et par dage. Når jeg alligevel ikke har noget arbejde, så går tiden hurtigere, når man har besøg. I går kom far, Gitte, Bjarke og Berit så for at hente Lars - og for at se min lejlighed. Simon havde en fridag i går, så ham og Lars bagte kanelsnegle til de kom. Det var nu også dejligt at se dem igen og høre om deres Norgestur. I indflyttergave af dem fik jeg fire klapstole, så nu har jeg mulighed for at få besøg af flere, uden at de er nødt til selv at tage stole med, hvis de vil sidde ned :) Skønt!
Ellers så er Simons læretid snart ved at være udløbet. Fredag er hans sidste dag som elev. Han starter så sin tid som svend med at tage en uges ferie. Så han holder fri hele næste uge. Den skal vi nok bruge på en tur til Tyskland for at købe proviant og måske et smut til Sjælland for at besøge Lise, Carsten og Emilie. Men intet er helt sikkert endnu, andet end at vi skal fejre Simons svendegilde om fredagen.

Ingen kommentarer: