Sider

mandag den 16. maj 2011

Tiden går og maven vokser

Som tiden dog går - og det gør maven sandelig også. Nu er jeg fået på barsel, og indtil videre så nyder jeg det i fulde drag (tror også Simon nyder godt af forskelligt hjemmebag, der nu er blevet tid til at lave). Det er lidt underligt ikke at skulle i skole, men jeg hygger mig vældigt herhjemme og har allerede fået færdiggjort nogle af mine barselsprojekter.

Sidste weekend kunne vi fejre 5-årsdag sammen. Det er vildt, at der allerede er gået 5 år siden, vi begyndte at komme sammen, og hvor er der sket meget på de 5 år. Men dejlige har de nu været... Selve dagen tilbragte vi med to konfirmationer i Simons familie, så vi var ude at spise hele gratis :)
Denne weekend har mest budt på afslapning og ingenting. Jeg var til polterabend det meste af lørdagen, hvilket var rigtig hyggeligt, selvom jeg ikke kunne være med til særlig meget af programmet. Simon arbejdede lørdag og ellers har vi bare nydt weekenden med ro og hygge.
På torsdag holder jeg noget fødselsdag, hvor der kommer en håndfuld veninder. Det glæder jeg mig meget til, og det er rart, det ligger så tidligt, at det ikke løber ind i et bryllup, pinse og termin. Og så har Simon oven i købet lovet at varte os op på torsdag, så det kan vist kun blive godt.

Ingen kommentarer: