Sider

mandag den 7. april 2014

En dejlig weekend

Så er endnu en weekend fløjet afsted. 
Lørdag skulle jeg til polterabend i Århus, så Simon og pigerne blev passet ved Maria og Martin. Det passede så fint, at det meste af polterabenden var i området, hvor Maria og Martin bor, så jeg kom bare forbi, når det var spisetid for Martha. Det var dejligt at være afsted alene (næsten) en hel dag. 
Efter polterabenden tog vi så til Løsning for at overnatte og fejre Lars' fødselsdag i går. Det var en hyggelig dag og dejligt at få set farmor og farfar og de to oldemødre igen. 
Ellers har vi det godt. Clara elsker at gå i børnehave. Det bedste er at smøre madpakken, og hun skal helst også lige smage på den, inden den ryger i madkassen. Så det ligner, at der har været mus i hendes madkasse :) Martha hygger sig hjemme og bevæger sig efterhånden godt omkring på legetæppet. Hun er begyndt at løfte maven op fra gulvet, så hun støtter med knæer og arme. Men armene er bare ikke så stærke endnu, så hun falder hurtigt ned på maven. Simon har fået ordnet køkkenhaven med jordbær, hindbær og sat kartofler. Vi glæder os til forhåbentlig at kunne høste lækre ting fra køkkenhaven :) Hans ferie er også ved at være slut for denne gang, men det bliver nu ikke til så mange arbejdsdage, før han igen holder pause fra arbejdet. I morgen bliver så første dag alene hjemme med Martha. Det bliver underligt og meget stille.

Ingen kommentarer: