Sider

mandag den 9. januar 2017

Skøn juleferie

Vi har haft os en dejlig lang og skøn juleferie! Vi har virkelig nydt at have så meget tid sammen og bare holde ferie.
Juleaften holdt vi herhjemme bare os 5. Det var dejlig roligt, og pigerne var meget spændte. Specielt Clara var næsten ikke til at holde på, fordi det hele bare var så spændende. De blev beriget med en masse gode gaver, der flittigt er blevet leget med siden!

I juledagene har vi både været en tur i Løsning og i Aulum. Det er altid så dejligt at besøge de bedsteforældre, og pigerne nyder det i fulde drag. Specielt moster Berit fik sig en særlig plads i Marthas hjerte denne gang :) D. 27/12 var vi til begravelse ved en tidligere IMU-kammerat fra Horsens. Han blev dræbt i en trafikulykke kort før jul. Det virker så meningsløst, og man forstår ikke, at han netop skulle dø, når føreren i den anden bil både var påvirket af alkohol og kokain. Og hvor synes man, det er helt forkert, når forældre skal begrave deres barn. Det var et trist farvel.
Nytåraften fejrede vi her på Olgavej sammen med Kim og Henrikka og deres to drenge. Det var skønt at se, hvordan børnene hyggede sig med hinanden, og Clara og Benjamin fangede hurtigt med med at være uden for og fyre af. Clara forstod i år, hvad det nytårsaften rigtig går ud på, og hun var meget spændt på det hele. Hun var også ovre at lave løjer hos vores søde nabo, hvor hun lagde knaldperler på trappen, så det ville sige bang, når han gik derpå. Åh ja :)
Vi har også fået ordnet lidt af hvert i haven i ferien. Vi havde to dage, hvor i fik tændt motorsaven, og så kan man jo hurtigt få skåret nogle buske ned og fældet et par træer. Det begynder at lysne godt op i haven.
Og så er hverdagen ellers startet igen. Det er lidt hårdt at komme op om morgenen, og det tager lige lidt tid at komme rigtigt i gang. Simon har lige haft en enkelt uge på Grundfos og er så startet på skoleforløb i dag. Det skal han de næste ugers tid.

Ingen kommentarer: