Sider

tirsdag den 30. oktober 2018

Martha 5 år

Vi har fejret 5 års fødselsdag i stor stil! Som vi siger herhjemme, så har Martha haft én ægte fødselsdag og tre snyde-fødselsdage :) Vi har både fejret fødselsdag for familie og for Maxi-gruppen i børnehaven. Den ægte fødselsdag holdt vi i Jesperhus Feriecenter. Vi tog 4 dage deroppe i efterårsferien, og en af dagene var Marthas fødselsdag. Det var lige en dag efter Marthas smag - gaver, leg, badeland, slik og risengrød. Vi nød alle at være et par dage afsted i campingvognen, og vi havde et skønt efterårsvejr. Det var dejligt med et par dage fri, hvor vi bare kunne hygge os sammen og koble fra.
Gaver i sengen

Ud at prøve fødselsdagsgaven i nattøj og gummistøvler

Hygge i forteltet med slik-kagemand

I fredags fejrede Martha fødselsdag for Maxi-gruppen, hvor alle Maxi-børn og -voksne kom herhjem til formiddag; 17 børn og 2 voksne. De legede, sang fødselsdagssang og spiste frokost - og vupti så var formiddagen fløjet afsted! Martha havde glædet sig meget til at få besøg af dem, og det var en hyggelig formiddag.
 
Klar til maxi-børnene kommer

Ingen kommentarer: