Sider

tirsdag den 20. januar 2009

I gang igen...

Så er hverdagen startet igen, og puha hvor var det hårdt. Specielt for mig, fordi jeg ikke havde været i skole en hel måned pga. SRP og ferie. Simon derimod havde kun haft et par fridage i julen, så det var ikke den store omvæltning for ham.

Ellers er vi i gang med hverdagen igen. Min AT-eksamen begyndte i onsdags, så den næste måned kommer til at stå op AT-synopsisskrivning. Ikke at det er noget, jeg ligefrem lyster, men det skal jo overståes. Har heller ikke helt fundet ud af, hvad mit underordnende emne skal være endnu, men overvejer den industrielle revoultion eller Palæstinakonflikten. Det overordnede emne for eksamenen er "Rejser", og så må jeg ellers selv bestemme emne og fag inden for området.



I weekenden havde vi en ren afslapningsweekend. Jeg havde ligget lidt syg i sidste uge pga. en ret slem forkølelse, så i weekenden lavede vi ikke ret meget andet end at se film og hygge med dyne og varm kakao. Det var nu også skønt med en weekend uden noget som helst.

I den kommende weekend skal Simon lave lys til Green Light District (kristen heavy metal festival på DE). En hel weekend med høj musik og head-banging. Ellers nærmer han sig snart sit næste skoleforløb, hvor han skal lave sin svendeprøve. Det bliver spændende, selvom han har nogle måneder med arbejde bagefter og først er fuldt udlært til sommer.

Ingen kommentarer: