Sider

tirsdag den 17. februar 2009

Vinterferien forsvandt...

Så er vinterferien ovre. Den første weekend i ferien gik med arbejde og Gittes fødselsdag. Vi var i Baboon City her i Herning hele flokken. Det var meget hyggeligt at være sammen med hele familien igen, og vi nød da også at slippe vort indre legebarn løs. Bagefter tog vi til Løsning. Simon havde ikke vinterferie, tværtimod skulle han arbejde mandag til lørdag. Det var så meningen, at jeg kunne lave en masse lektier og få skrevet en del på min AT-synopsis, men jeg lå halvsyg hele ferien, så det blev egentlig kun til en halv side max. Det ærger mig temmelig meget, at det snart nærmer sig tiden, hvor den skal afleveres. Så de næste 14 dage kommer til at stå på lettere intenst synopsisskrivning. Men ferien blev da også brugt til at hygge og slappe af med biograftur og andet godt. I søndags var vi i Århus for at fejre Maries fødselsdag. Det var en hyggelig dag, hvor vi startede med middag hos Marie og tog så senere om til Thomas og fik kaffe.
Jeg har meldt mig som bloddonor, så i går var jeg inde at blive tappet for første gang. Det var rigtig spændende at prøve, nok specielt fordi jeg overvejer en uddannelse som bioanalytiker. Nu har jeg så også fået min blodtype at vide - 0 rhesus d positiv - hvilket betyder, at mit blod er universalblod, så jeg kan give blod til alle, der er positiv af den ene eller anden blodtype.
Ellers står denne uge på AT og at øve Les Lanciers til kongebal på fredag. Det er lidt af et arbejde at få det til at passe sammen, når der er 300 elever, der skal danse, men det virker nu til at blive fint nok.

Ingen kommentarer: