Sider

lørdag den 21. november 2009

Siden sidst...

Det er vist ved at være tid igen. Vi må se, om vi ikke kan blive bedre til at opdatere bloggen her, ikke mindst når vi tager til Israel... Siden sidst er sommeren blevet til efterår, og efteråret gået mod vinter. I starten af oktober, forlovede vi så. Det er dejligt at kunne vise verden vores kærlighed til hinanden, og at vi mener noget større med vores forhold.

Ellers går hverdagen af sted. Jeg har haft arbejde ca. fire uger ved en møbelfabrik her i Horsens, men er nu igen uden arbejde. Gad vide, om der bliver lidt større efterspørgsel efter vikarer, nu hvor influenza A epidemien skulle toppe?
I går var vi til introdag med Ordet&Israel. Det var en dag med en masse informationer om Ordet&Israel og selve Discipelskolen. Vi så også de andre disciple for første gang. Det var en rigtig spændende dag, og man fik afklaret en masse ting. Nu er vi også ved at være klar til at tage afsted. Vi har fået bestilt flybilletter, så nu skal det bare blive d. 14. januar, hvor vi rejser afsted.
Efter introdagen tog vi videre til Silkeborg for at fejre Brian M. H.'s fødselsdag. Det var en rigtig hyggelig lille fest, der fortsatte til ud på natten, så vi overnattede i Silkeborg. Det er så dejligt at blive vækket af Marcus om morgenen og ellers bare hygge med familien.
Min tid her i Horsens er snart ved at være forbi. Jeg skal være ude af lejligheden midt i december, så jeg skal snart til at pakke ned. Den sidste måned inden vi tager afsted, må jeg så bo rundt omkring.

Ingen kommentarer: