Endnu en uge...

Så er endnu en uge gået rigtig stærkt. Vi er blevet undervist af Benna, der lærte os, hvad vi som mennesker kunne lære af Johannes Døberen og Maria (Jesu mor). Mandag var vi som sædvanlig ude at lave arbejde. Simon skulle gøre rent i Peniels børnehave, mens jeg og en anden blev sent hen til Oddmar og Lines nabo for at gøre rent ved hende. Hun er sengeliggende pga. en operation. Der trængte rigtig meget til at blive gjort rent, men hvor var noget af lejligheden frygteligt. Under vasken i badeværelset var der direkte hul ind til vandrørerne, og når man tændte for vandhanen, stod der vand ud af hullet, mens man kunne høre noget vand forsvinde et sted inde i væggen. Det var kummerligt, men rent blev der hvertfald gjort.

I går var vi på fredagstur igen. Først havde Joseph (vores chauffør) et ærinde på en bananfabrik, så denne fik vi lov til at se, og vi fik en masse bananer med derfra. Vi kørte op i Golanhøjderne (og forbi grunden hvor den nye discipelskole skal ligge) og var også inde i nogle gamle tunneller eller lignende fra da Syrien besad området. Golanhøjderne er utroligt smukke på denne tid. De ligner virkelig smukke, frodige, grønne norske fjelde. Så smukt!

Bagefter kørte vi videre til Susita og Kursi. Susita er en gammel romersk by, men også det område, hvor manden, der var besat af en hel legion urene ånder boede. Vi gik fra Susita ned af bjerget, hvilket var en rigtig frisk gåtur. Kursi er stedet, hvor Jesus beordrede de urene ånder at fare over i svinene, der derefter styrtede udover klippen. Der var rester af en gammel kirke dette sted.
For engangs skyld var vi kun os 14 og fam. Steinholm til at holde shabbat i går. Til gudstjenesten i dag, var der nadver. Det er der kun én gang om måneden hernede, fordi de ikke har det samme forhold til nadveren, som vi har i den lutherske kirke. Det var spændende at prøve, men det er ikke på samme måde højtideligt som hjemme i Danmark. Her i aften er næste uges underviser, Dan Hesselund, så kommet. Han skal undervise i Romerbrevet, så det bliver spændende at se, hvad han har at byde på.