Sider

tirsdag den 16. februar 2010

Fastelavn er mit navn...


Så fik vi også fejret fastelavn hernede. Det var en rigtig hyggelig aften med fastelavnsboller, udklædte mennesker og bare hygge. En rigtig tønde var ikke til at opdrive, så vi måtte tænke alternativt, så tønden blev en dobbeltlagspapkasse. Et bat havde vi ikke, så det blev et knækket gammelt kosteskaft. Det tog noget tid at finde en kattedronning, mens sidst lykkedes det dog, og der fossede karameller ud af tønden. Tikva og Jonathan (lederparrets børn) har aldrig prøvet at fejre rigtig dansk fastelavn, så de syntes, det var meget skægt.

Folk var også rigtig gode til at klæde sig ud. Der er jo purim-fest hernede om godt en uge, så der er udklædning i alle butikker i alle afskygninger. Og fastelavnsboller skulle der selvfølgelig også til! Der blev bagt fastelavnsboller i læssevis, dog smagte de ikke helt som hjemme i Danmark. Man kan ikke helt få de samme ingredienser hernede, men mums hvor det fik ens tanker til at svæve hjem til mutters hjemmebagte fastelavnsboller. Tag endelig et kig i billedalbummet og se billeder derfra.

Ingen kommentarer: