Sider

tirsdag den 1. september 2015

Fødselsdags-weekend

Weekenden har stået på fødselsdagsfejring i stor stil! Fredag havde vi besøg af moster Alice og fætter Marcus for at fejre Claras sidste snyde-fødselsdag. Det var hyggeligt og stille og roligt - lige præcis som en fredag aften skal være med guf og andet godt. Clara havde selv bestemt burger til aftensmad og bagt chokolade muffins til aftenskaffe. Og kagerne var selvfølgelig pyntet med figurer fra Frost og Disney prinsesser :)
Lørdag var Clara inviteret til 5 års fødselsdag hos en veninde fra bibelkredsen, som hun også går i børnehave med. Det var kun "de store" børn, der var inviteret med, men det var også lidt svært sådan at være afsted uden mor og far. Men hun klarede det nu meget godt, og hun hyggede sig helt sikkert. Den fik også hele armen med juice, kiks, frugt, pølser og balloner, og hvad der ellers hører sig til ved en børnefødselsdag. Imens hyggede Martha sig hjemme med mor og far, og det var helt sikkert et hit at få lov at sidde ude ved campingvognen og spise makrelmadder til frokost!
Til aftensmad lavede vi snobrød over bål. Det var bare et hit hos pigerne - specielt at få lov at spise dem med syltetøj i :)
 

Søndag fejrede vi Toves fødselsdag. Det var en skøn dag sammen med farmor og farfar, alle fætrene og oldemødrene. Om eftermiddagen var vi en tur på Skærven for at kigge på insekter. Alle børnebørnene gik vældigt op i det, og vi fik da også både set bænkebidder, regnorme, vinberg snegle, dræbersnegle og en salamander.

I går havde Clara og jeg fridag. Jeg skulle til tandlæge i Århus, og bagefter tog vi på tøsetur og shoppede og hyggede os. Det var skønt!
 
Storesøster har fået nye underbukser. De skal da prøves!

Ingen kommentarer: