Sider

mandag den 30. maj 2016

Skøn weekend

Vi har holdt en lille forlænget weekend. Eller det var kun os 3 piger, der fik en hel forlænget weekend, men Simon har tidligt fri om fredagen, nu hvor han er på skoleforløb, så det var næsten forlænget weekend for os alle :)
Fredag hyggede vi 3 piger os bare hjemme med at sove længe, tur på legeplads, perler og ellers det gode vejr. Ren hygge og afslapning. Om eftermiddagen fik vi os alle 4 en lur. Det var åbenbart tiltrængt oven på sådan en uge. Selv Clara lagde sig selv ind på sofaen med sin dyne og faldt i søvn.

Lørdag var der aktivitetsdag heroppe i boligforeningen. Det var rigtig hyggeligt at være sammen med de andre fra området, og der var T-shirts og frugtposer til børnene, orienteringsløb i området og ristede pølser til alle til sidst. En god formiddag hvor der blev rystet sammen på kryds og tværs. Efter eftermiddagslur tog vi 3 piger til Aulum på ferie hos Bedstemor og Bedstefar til søndag. Pigerne elsker sådan at være på ferie, og Clara protesterede da også højlydt, da hun fandt ud af, vi kun skulle sove der én nat :) Søndag kom familien fra Grauballe også hjem til Aulum, så der blev rigtig leget og hygget.


 Simon har det meste af weekenden været på teknik-job i Viborg med opstilling fredag aften, generalprøver lørdag og afdansningsbal hele søndag. Så gik den weekend også!
Nu venter vi så mest af alt på, at det skal blive d. 1/6, så vi kan få nøglerne til vores hus og komme i gang med at arbejde i det. Det bliver så spændende at se, hvad pigerne siger til det, og vi glæder os bare rigtig meget!

Ingen kommentarer: