Sider

tirsdag den 19. januar 2010

Hverdagen begynder

I lørdags var vi til gudstjeneste i Peniel (den messianske menighed) hernede. Det var rigtig spændende at opleve og ret anderledes i forhold til hjemme i DK. Det minder mest af alt om et møde, og så varer det så ca. 2½ - 3 timer.
Søndag begyndte så hverdagen med undervisning og det hele. I denne uge er emnet introduktion til bibelen og 1. -3. mosebog. Jørgen er rigtig god til at undervise, og hans kone Tove er med heromme på skolen hele dagen og hygger med os. Faktisk er Jørgen og Tove her stort set hele dagen, så de er nærmest en del af holdet denne uge. Søndag eftermiddag tog vi så alle 14 + Jørgen og Tove ud for at plukke og presse appelsiner for præsten i Peniel. Det var meget sjovt og anderledes. Vi fik plukket, vasket og presset 70 L juice - både appelsin, pomelo og grapejuice. Videoen nedenunder viser lidt af arbejdet. Det skal lige nævnes, at der var ca. 26 graders varme den dag. Mums!
I går om eftermiddagen begyndte vi vores volontørarbejde. Simon og jeg har begge valgt praktisk arbejde, så i går var vi og nogle andre ude at hjælpe et par, der hedder Bill og Vered. Vi lavede al verdens arbejde som lægge tøj sammen, gøre rent, male, sortere poser, passe barn, ordne bøger og andet de ellers lige havde brug for. Mange af tingene var noget, vi i Danmark nok ville være for høflige til at bede om hjælp til. Men hernede er de bare SÅ taknemmelige, at det simpelthen er så dejligt at gøre rent eller andet for dem!
I dag har vi haft hele eftermiddagen fri, så vi var nogle stykker, der tog ned i Tiberias. Se videoer derfra i billedalbummet under d. 19/1 2010.

1 kommentar:

Mamma Simon sagde ...

Dejligt at høre at I er kommet godt derned, og allerede i fuld gang med spændende aktiviteter. Nyd opholdet, og pas godt på hinanden. Ses på Skype.