Sider

mandag den 15. februar 2010

Huset invaderet...

Så er nogle travle dage med huset invaderet overstået. Torsdag fik vi besøg af 11 voluntører + 4 medarbejdere. Huset hernede er i forvejen ikke specielt stort til 14 mennesker, så når vi lige pludselig var omkring 33 til hvert måltid, var der knald på. Men det var nu også meget hyggeligt. Det var dejligt at tilbringe noget tid sammen med voluntørerne, som vi også skal besøge om to uger. Fredag tog vi på tur til Betsajda, Hermon-bjerget og stedet hvor Jesus bespiste 5000. Det var rigtig lækkert vejr, så det var skønt at kunne gå en længere vandretur i Betsajda. På Hermon-bjerget oplevede vi en lille smule sne, men det er nok slet ingenting i forhold til hjememe hos jer i DK.

Fredag aften holdt vi shabbat på sædvanligvis, men det er bare en endenu federe oplevelse, når vi var 35 mennesker til at fejre shabbatten. Lørdag var der arrangeret en 3 timers lang vandretur i en dal nær Swat. Eftermiddagen brugte vi bare på at slappe af på tagterrassen og nyde det rigtig varme vejr - og skumsvede en lille smule. Vi nyder, at der endelig begynder at komme solskinsdage med høje temperaturer. Selvom Genesaret og landet egentlig stadig mangler en del vand, så kan man ikke helt lade være med at nyde solen.
I denne uge underviser Jesper Fodgaard om Apologetik. Det er rigtig spændende. Hans kone, Susanne, har også haft et par timers undervisning omkring det med at finde sin passion og bruge den i sit liv med Gud. Jesper og Susanne har taget deres tre drenge med i alderen 2-6 år, så der er virkelig liv i huset. Men det er nu også hyggeligt nok.

1 kommentar:

Mamma Simon sagde ...

Hej Simon og Gitte.
Jeg er på besøg i løsning og nyder Toves gode selvskab.
Da vi jo begge har børn i Israel er det naturligvis et emne vi må omkring. Det er grunden til at jeg lige fik lov at kikke med på jeres billeder.
Min datter Rebekke var med til at gøre pladsen lidt trang hos jer i weekenden.
Hun har fortalt om en dejlig tur.
Nu vil jeg tage jer med i min forbøn, ønske jer en velsignet tur og at kærligheden til det jødiske folk og Guds ord vokse og blive en værdi I tager med jer resten af livet.
Hilsen Karen Rimggaard.