Sider

torsdag den 26. december 2013

Julen 2013

Så fik vi fejret julen i år! d. 22-23 var vi i Aulum sammen med hele min familie. Der er godt nok liv i huset, når vi alle sammen er hjemme, men det er nu også hyggeligt, når vi efterhånden en sjælden gang samles alle. Vi manglede dog lige Julie i år, men hun er lovlig undskyldt :) Juleaften fejrede vi hos Simons forældre. Her var hele Simons familie hjemme og fejre julen. Vi spiste tidligt aftensmad og holdt en "børne-jul" først, og da børnene så var puttet, holdt vi en stille og rolig "voksen-jul". Det fungerede rigtig godt. Så var der stor opmærksomhed til børnene og deres gaver og efterfølgende god tid at hygge sig. Clara fik to sutter og en sutteflaske til sin dukke som de første to gaver, og så var hun ellers solgt. Det var slet ikke spændende at pakke gaver op derefter. Hun var også ved at være lidt træt, så det var vist også lidt uoverskueligt. Juledag var hun dog frisk på at lege med alle gaverne, hun havde fået. Og hvor blev vi dog alle beriget! Heldigvis har vi kun få gaver, der skal byttes. På juletræet hang der kræmmerhuse, som Tove havde puttet pebernødder i. Dette fandt Clara og August hurtigt ud af, og de skulle da også fyldes op flere gange i løbet af aftenen :)

Juledag om aftenen kørte vi hjem. Det var nu også dejligt at komme hjem efter et par dages ferie. I dag har vi så bare gået rundt i nattøj hele dagen og ellers leget med det nye legetøj og hygget og slappet af, og aftensmaden stod på pølser og spaghetti. Det har lige været et afslapningsdag i vores ånd, og Clara er vist også blevet fan af sådanne dage :)
I morgen får vi så besøg af sundhedsplejersken. Det bliver spændende at se, hvad hun siger til Martha. Vi håber hvertfald, hun har taget tilstrækkeligt på.

Ingen kommentarer: