Sider

tirsdag den 5. april 2016

Forår

Vi nyder foråret i fulde drag! Det er skønt at se, hvordan blomsterne pibler op af jorden, høre fuglene kvidre og nyde de lysere aftener. Pigerne nyder i den grad også det mildere vejr, og næsten hver dag skal vi lige en tur på legepladsen, når vi kommer hjem. De har også begge to legekammerater her i området, så dem leger de tit med på legepladsen. Clara er rigtig god til at aftale med en kammerat nede fra stuen i børnehaven, at de skal mødes på legepladsen, når de kommer hjem. Det er så hyggeligt.
Oldemor og Clara på vej i Legeparken i Kolding

Ellers løber tiden afsted. Vi har brugt en del weekender på at blive kloge på ny bil og muligvis også hus, så det går der en del tid og energi med. Nu er bilen heldigvis faldet på plads, og vi skal hente den om et par uger. Der skal jo gerne være plads til nr. 3 i bilen også :)
Simon er startet på skoleforløb i denne uge. Det skal han være indtil sommerferien, så hverdagen skal lige tilpasses igen. Men så har han også så dejlig tidligt fri om fredagen :) Jeg er godt i gang i Århus er faldet helt på plads i omgivelserne. Maven begynder at fylde godt, og det kan godt mærkes, at der kommer tyngde på. Det bliver hvertfald sværere og sværere at binde skoene :)

Ingen kommentarer: