Sider

tirsdag den 24. oktober 2017

Efterårsferien slut

Så er efterårsferien slut, og hverdagen er gået i gang igen. Det har været skønt at holde fri en hel uge, og vi har nydt det alle sammen. Det er såmænd ikke, fordi vi har lavet det vildt store, men mere bare slappet af og hygget os, spist sen morgenmad, gået i nattøj det meste af formiddagen osv. Vi har virkelig koblet fra og nydt en uge uden travlhed. Vi har fået arbejdet en del i haven og huset, men der blev også tid til en tur i Givskud Zoo, i svømmehallen og aftensmad på McDonalds.


Mmmm dyppelse


Onsdag blev Martha 4 år, hvilket hun havde set rigtig meget frem til! Det har været svært at vente på, men det var skønt at se begejstringen, da spændingen endelig blev udløst! Vi havde besøg af bedstemor og bedstefar og fam. Bilberg Holm til formiddagskaffe og frokost. Om eftermiddagen kom farfar og hjalp med at lave udendørsbelysning, så han fik sig en hotdog med til aftensmaden, som Martha selv havde bestemt. En rigtig skøn dag for en rigtig skøn pige!

Ingen kommentarer: