Sider

mandag den 19. april 2010

Fredagstur - på en mandag

Som så mange andre er vi berørte af askeskyen over Danmark. Dette gør, at vores underviser i denne uge, Hans Jørn Østerby, ikke kommer herned, så vi kører med et alternativt program.
I dag tog vi så på vores ugentlige fredagstur. Denne gang gik turen til Karmels bjerg, hvor Elias udefordrede Ba'a-profeterne og kong Akab for at bevise, hvem der er Gud (!. kong. 18). Der var en lille kirke på stedet, og så var der ellers bare en utrolig flot udsigt over området oppe fra Karmel. Wow!

Bagefter kørte vi Cæsarea, hvor Peter havde et syn om rent og urent mad og fik besøg af Cornelius. Det var også her Paulus sad fængslet på et tidspunkt. Cæsarea er en by, der har været igennem lidt af hvert op gennem tiden og under forskellige styrer. Der var ruiner fra den gamle havn og ellers af byen. Det tydeligst bevarede er hyperdronen og amfiteatret. Det var meget sjovt at opleve. Inden vi kørte hjemad, tog vi et smut forbi en strand for at få en dukkert i Middelhavet. På sådan en dag med 30 graders varme, er det nu lækkert at tage en kølig dukkert i Middelhavet.
Her til aften begynder Israels Uafhængighedsdag. Det er en dag, Israel fejrer for vildt! I den forløbne uge er der blevet pyntet op i hele byen med flag og diverse, og mange kører rundt med flag efter bilerne. Det er simpelthen så festligt!

Ingen kommentarer: