Sider

søndag den 21. marts 2010

Friweekend

Så er en dejlig, afslappende friweekend gået. Oven på tre dage med retræte, var det dejligt lige at have et par fridage.
Simon og jeg startede torsdag aften med at tage ud at spise bare os to. Vi tog på en restaurant nede ved søen, hvor de har speciale i grillmad. Mums! Da vi skulle til at gå, slukkede al lyset lige pludselig, og vi kunne ane et skib komme sejlende tættere på, med to nødblus tændt og en mand viftende med det amerikanske flag. Det viste sig jo så, at der var en større gruppe amerikanske turister på restauranten, så udover seancen med skibet, blev der sagt takkeord til en pastor fra Virginia, tjenere dansede en smuk gammel bibelsk dans (sagde de hvertfald) og spillet den amerikanske nationalsang. Det var vildt skægt at iagttage. 


Resten af weekenden gik med afslapning indtil lørdag. Yossef (vores buschauffør) havde fødselsdag lørdag og ville gerne overraske os med grillmad og det hele. Men hvad han ikke vidste var, at Line havde sagt det til os, så vi overraskede ham med flag, fødselsdagssang, gave og kager. På forhånd var vi lidt spændt på det, for Yossef ville tage noget familie med, men som i typisk arabisk kultur, så ved man aldrig, hvor mange der kan finde på at dukke op. Det blev dog ikke til mere end omkring 10 mennesker foruden os selv, Flemming og Jan Frost. Typisk for arabisk kultur, så fråder man bare en masse mad, og hurtigt er man ude af døren igen, så fødselsdagsfesten sluttede allerede omkring kl. 20. Men vi var nogle, der fortsatte aftenen med disko og lanciers oppe på tagterrassen. 

Ingen kommentarer: