Efter ugen i Jerusalem tog vi alle (både disciple og voluntører) på ørkentur. Det blev tre dages primitivt i den fantastisk flotte, men også utrolig døde ørken.
Torsdag kørte vi først til nogle underjordiske huler og kravlede lidt rundt i dem. De var meget små og trange, men det var meget skægt. Bagefter kørte vi til en kløft og gik en tur der. Sidst på dagen kørte vi til hen til Israels største krater og så det, der kaldes Guds bogmærke. Israel har tre kratere: et lille, et stort og et kæmpestort krater. Inden det blev mørkt slog vi lejr et sted i krateret, lavede aftensmad, hygge og lagde os ellers til at sove i under åben himmel.
Fredag startede vi dagen med en frisk gåtur, hvorefter turen gik gennem skorpion-passet til en wadi, hvor vi gik og klatrede lidt i bjergene. Der er så flot og barsk natur i ørkenen! Sidst på dagen kørte vi til Mel-ørkenen, hvor vi kort gik en lille tur og derefter slog lejr i nærheden. Aftenen gik med shabbats-fejring og hygge, hvorefter vi hoppede i soveposerne under den flotte himmel.
Lørdag pakkede vi sammen, drog til Ein Boqeg, hvor vi badede i det døde hav og tog mudderbad.
Havbunden var det, man ville kalde meget groft salt. I stedet for sten eller sand var det simpelthen store saltkorn. Turen gik derefter til Masada, som vi jo ikke fik besøgt sidste lørdag. Her viste Oddmar os rundt. Sidste stop på turen var Ein Gedi, hvor der også var tid til at bade lidt i vandfaldene. Sidst på eftermiddagen ankom vi til joffi-huset igen, hvor Mathias havde lavet aftensmad til os alle sammen. Kort tid derefter tog vi disciple hjem - 8 med bil og 6 (heriblandt os) med bus. Det blev 2½ timers lang bustur, så da vi kom hjem, var vi parate til at gå i seng.
Det var været en rigtig god weekend, selvom Gitte ikke var så opsat på det primitive liv. Man fik virkelig øjnene op for, hvor fantastisk flot ørkenen kan være, trods det døde land, det nu engang er.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar